Lagasamstarf

NorrŠnt lagasamsamstarf 2009

hamarNorrŠnt lagasamstarf ß sÚr langa s÷gu og byggir ß gagnkvŠmu trausti og sameigin-legri hef­. Breyttur heimur ■ar sem fˇlk fer au­veldlega ß milli landa sem og nř samskiptatŠkni kallar ß gˇ­a upplřsinga-gj÷f um mßlefni ß verksvi­i dˇmsmßla-rß­uneytanna. ═slendingar munu sem fyrr leggja ßherslu ß samvinnu um l÷ggj÷f og upplřsingagj÷f. ┴herslumßl Ýslendinga Ý lagasamstarfinu eru:

L÷ggjafarstefna
NorrŠn l÷ggj÷f byggir ß hinni norrŠnu lagahef­. S˙ hef­ hefur mŠtt ßskorunum Ý gegnum al■jˇ­legt samstarf, bŠ­i vegna skuldbindinga ■jˇ­anna Ý gegnum Evrˇpusambandi­ og Samninginn um Evrˇpska efnahagssvŠ­i­ og annarra al■jˇ­legra skuldbindinga. Kallar ■a­ ß a­ umrŠ­unni um lagasetningarstefnu sÚ haldi­ ßfram. Undanfarin ßr hefur ■a­ veri­ markmi­ norrŠnna dˇmsmßlarß­herra a­ samrŠma l÷ggj÷f svo sem kostur er vi­ innlei­ingu ger­a frß Evrˇpusambandinu. ┴stŠ­a er til a­ beina sjˇnum enn ß nř a­ ■essu ßlitaefni og huga a­ ■vÝ hvort ■etta markmi­ hafi nß­st. Ůß hafa al■jˇ­legar eftirlitsnefndir hjß Sameinu­u ■jˇ­unum, Evrˇpurß­inu og OECD beint tilmŠlum til Nor­urlandanna, sem sum hver eiga rˇt sÝna a­ rekja til ■ess, a­ norrŠn l÷ggj÷f byggist ß ■vÝ a­ texti laga er fremur stuttur og gagnor­ur og framsetning hans ÷­ruvÝsi en tÝ­kast vÝ­a annars sta­ar Ý Evrˇpu. ═ al■jˇ­legu samstarfi standa Nor­url÷ndin ■annig frammi fyrir sameiginlegum ßlitamßlum sem sn˙a a­ hinni norrŠnu lagahef­. Einnig ■etta er ßstŠ­a til a­ sko­a nßnar. Mun Ýslenska formennskan stefna a­ ■vÝ a­ halda mßl■ing um lagasetningarstefnuna, sem yr­i framhald ß ■eirri umrŠ­u, sem hˇfst Ý Finnlandi ßri­ 2002.

Mei­yr­i og ßbyrg­ ß efni sem birtist ß netinu
HnattvŠ­ingin ß sÚr margar hli­ar bŠ­i bjartar og dimmar. NetvŠ­ingin og frjßls tjßning ß netmi­lum e­a netsÝ­um er ein birtingarmyndin. Ůar fara fram frjßls sko­anaskipti og ÷nnur tjßning, ˇheft af landamŠrum. Einstaklingar geta seti­ heima Ý stofu og lßti­ Ý sÚr heyra ß ■eim al■jˇ­lega vettvangi, sem neti­ er, og er ■a­ algj÷r bylting ß svi­i tjßskipta. M÷nnum er frjßlst a­ tjß sig ß netinu, en tjßningarfrelsinu fylgir ßbyrg­ sem ÷r­ugt getur reynst a­ fylgja eftir samkvŠmt hef­bundnum lei­um. Hafa ver­ur Ý huga, a­ neti­ getur veri­ vettvangur alvarlegrar glŠpastarfsemi, svo sem dreifingu barnaklßms. Einnig er unnt a­ nota neti­ til a­ sverta einstaklinga og fyrirtŠki, hvort sem um er a­ rŠ­a mei­yr­i e­a anna­ illt umtal, svo sem einelti. Ůessar skuggahli­ar netsins kalla ß nřjar a­fer­ir og nřjan hugsunarhßtt bŠ­i hjß einstaklingum og hjß stjˇrnv÷ldum. Ůverfaglegrar samvinnu er ■÷rf. Brřnt er a­ efla bŠ­i b÷rn og fullor­na til vitundar um ■ß ßbyrg­, sem fylgir auknum m÷guleikum til tjßningar. Ůß er nau­synlegt a­ ■au fyrirtŠki, sem reka netmi­la, finni til ßbyrg­ar og a­ leita­ sÚ lei­a til a­ koma Ý veg fyrir, a­ mi­larnir sÚu misnota­ir. Ennfremur er nau­synlegt a­ eftirlitsa­ilar og ÷nnur stjˇrnv÷ld hafi nŠga ■ekkingu og b˙na­ til a­ stemma stigu vi­ hvers konar misnotkun ß netinu. Loks er rÚtt a­ kanna, hva­a aflei­ingar aukin netnotkun hefur fyrir dˇmsmßlasamvinnu, og a­ komi­ ver­i Ý veg fyrir (forum-shopping) Ý ■vÝ sambandi.

Rannsˇkn stˇrra og flˇkinna sakamßla
Annar angi hnattvŠ­ingar eru sakamßl sem s÷kum nřrrar tŠkni og al■jˇ­avŠ­ingar teygja anga sÝna vÝ­a um l÷nd og eru flˇkin ˙rlausnar. Ůß eru efnahagsbrot oft flˇkin ˙rlausnar. Vi­ rannsˇkn slÝkra brota reynir miki­ ß sÚr■ekkingu og stundum samvinnu milli landa og upplřsingagj÷f. Gegnir ■ar norrŠn samvinna veigamiklu hlutverki. Undanfari­ ßr hefur ßhersla veri­ l÷g­ ß hvernig nß megi fram meiri ßrangri vi­ ˙rlausn stˇrra og flˇkinna sakamßla. ═sland telur rÚtt a­ halda ßfram ß ■eirri braut og leggja ßfram ßherslu ß ■ennan mßlaflokk og taka til sko­unar hvernig bestum ßrangri ver­ur nß­ ß ■essu svi­i.

 

Dagatal

┴g˙st 2011
SMŮMFFL
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      



Sto­val